Mere viden online

Webinarer på Lønskolen

På Lønskolen ved vores undervisere meget om personaleadministrative emner inden for HR, løn og personalejura. Det er de emner, de brænder for, og nu deler vi også vores viden i korte webinarer - helt gratis.

 

6. marts 2024 10:00-10:45

Nye regler for registrering af arbejdstid

For alle arbejsgivere bliver det fra 1. juli 2024 lovpligtigt at registrere medarbejdernes arbejdstid. På dette webinar gennemgår vi kravene til både arbejdsgiver og selve tidsregistreringssystemet og kommer ind på, hvem der skal registrere, og hvem der er undtaget. Vi kommer også med råd til, hvordan du bliver klar til, at loven træder i kraft.

TILMELD DIG WEBINARET HER

1. juni 2023

Ny lov om ansættelsesbeviser

På dette webinar får du introduktion til den nye lov om ansættelsesbeviser. Din vært på webinaret, Mette Nørlem - Lønskolens personalejuridiske ekspert med speciale i ansættelsesret - vil komme ind på de væsentligste ændringer i loven, og hvad du som arbejdsgiver skal være opmærksom på.

SE WEBINARET HER

10. juni 2022

Har du styr på de nye barselsregler?

Danskerne har fået en ny barselslov, som øremærker barsel til både mor og far. På dette webinar får du et hurtigt indblik i de nye barselsregler, som trådte i kraft den 1. juli 2022.

Hør om de nye frister, og om hvem reglerne gælder for.

Webinaret varer en halv time.

SE WEBINARET HER

10. februar 2021

Nyt om ferieloven

Vi er nu i gang med det første ferieår i den nye ferielov, og de fleste af os har nok styr på den nye ferielovs overordnede principper og regler. Bag den nye lov er der dog en lang række administrative krav og regler, og en række af dem er også ændret med den nye ferielov.

På dette webinar vil vi gennemgå de væsentligste - blandt andet hvordan man håndterer forskudsferie fordelt over to regnskabsår, overenskomstmæssige ferieregler, udbetaling af ferietillæg og håndtering af indefrosne feriemidler.

Læs spørgsmål og svar til webinaret.

SE WEBINARET HER