DIGITALT KURSUS
Opstart af finanskontering i LessorLøn
På kurset gennemgår vi, hvordan du opretter en ny virksomhed og en ny finanskonto. Du vil lære at knytte finanskonti til lønarter, og hvordan du kontrollerer, at finanserne stemmer. Efter endt kursus vil du være i stand til at oprette en finanskontering fra bunden.
Kurset er både for dig, der er ny bruger i LessorLøn, og som selv ønsker at sætte systemets kontering op, og for dig, der er erfaren bruger, og som har behov for at oprette og kontere en ny virksomhed.
Du skal forvente at bruge 2-3 timer på at gennemføre kurset.
Digitalt kursus i finanskontering
- Overskueligt, modulopbygget kursus
- Lær, hvor og hvornår du har lyst
- Mulighed for repetition
- Hjælpedokumenter samlet ét sted
- Dynamisk forløb med opgaver undervejs
- Certifikat efter endt kursus
Vil du vide endnu mere om finanskontering
Har du brug for mere viden om finanskontering og få endnu bedre styr på reglerne, kan du med fordel tilmelde dig Lønskolens kombinerede kursus i finanskontering, hvor dette digitale kursus suppleres med det digitale kursus i vedligehold af finanskontering i LessorLøn og et fysisk kursus med fokus på finanskontering generelt.
Det praktiske
Det digitale kursus i opstart af finanskontering i LessorLøn er opbygget af i alt 6 moduler.
Du kan gennemgå alle moduler lige så mange gange, som du har lyst til eller behov for. Du har også mulighed for at sætte læringen på pause i et modul og vende tilbage til modulet på et senere tidspunkt.
Efter hvert modul er der en test eller en opgave, som du skal løse, før du kan gå videre til det næste modul.
Til en række af modulerne er der knyttet hjælpedokumenter med en samlet oversigt over, hvordan de vigtigste funktioner virker.
Når du har afsluttet kurset, får du tildelt et kursuscertifikat, som dokumenterer, at du har gennemgået og bestået kurset i opsart af finanskontering i LessorLøn.
Pris
2.500,00 kr. ekskl. moms
Tilmelding
Du tilmelder dig kurset i formularen til højre. Når vi har registreret din tilmelding, sender vi dig et link, som giver dig adgang til kurset i 12 måneder.
Fordele ved digital læring
Der er mange fordele ved at vælge digitale kurser i LessorLøn.
Du kan tage kurset på et hvilket som helst tidspunkt og sted, og du kan gennemgå et emne i det tempo, der passer dig, og lige så ofte, du har lyst.
Læringen er visuelt understøttet, undervisningen er målrettet og effektiv, og opgaverne, du skal løse i forløbet, sikrer, at du får det fulde udbytte af kurset.
Bliv skarp på finanskontering af lønsedlen
Er du ny inden for lønbogholderi? Eller har du brug for at blive skarp på, hvordan du konterer lønomkostningerne, så regnskabet bliver korrekt?
Så kan det være, at vores kursus i finanskontering af lønomkostninger er noget for dig. På kurset får du en bedre forståelse for dine udgiftsposter – og dermed også et pålideligt overblik over dit lønregnskab - ligesom vi vejleder dig i, hvordan du afstemmer en lønseddel.