Book en workshop på Lønskolen

Danløn Lønuddannelse efterår 2024

Vil du klædes på til at arbejde med løn, komme i dybden med Danløn og samtidig blive klar til at håndtere de mange juridiske discipliner, der ofte følger med arbejdet som lønbogholder? Så er Danløn Lønuddannelse efterår 2024 noget for dig. Uddannelsen, som er sammensat af i alt 7 kursusdage og løber fra september til december 2024, giver dig ikke blot en solid viden om de enkelte fagdiscipliner, men også en unik mulighed for straks at omsætte de nyerhvervede færdigheder til praksis i lønsystemet.

Kursusdag 1 og 2

Grundforløb løn + Danløn

På grundforløbet kombinerer vi Lønkursus modul 1 med grundkurset i Danløn.

På lønkurset kommer du gennem alle vigtige dele af lønbehandlingen og får det store overblik over de regler, der knytter sig til lønbehandlingen.

På grundkurset i Danløn får du en introduktion til lønsystemet med fokus på oprettelse af konto, virksomhed og medarbejdere, og hvordan du laver en standardlønberegning.

Kurset afholdes over to dage - den 3. og 4. september 2024.

Kursusdag 3 og 4

Videregående forløb + Danløn

På det videregående forløb i løn kombinerer vi Lønkursus modul 2 med det videregående kursus i Danløn.

På lønkurset kommer du i dybden med lønberegningen og lærer om blandt andet personalegoder, pension og statistik.

På anden kursusdag lærer du endnu mere om Danløn og de mange muligheder som for eksempel tilbageførsel af lønsedler, håndtering af forskudsferie og integration til dit regnskabsprogram.

Kurset afholdes over to dage - den 2. og 3. oktober 2024.

Kursusdag 5 og 6

Finanskontering, Danløn HR & kontrakter, overenskomster og ferie

På første kursusdag, som handler om finanskontering, får du en introduktion til, hvordan du konterer virksomhedens lønomkostninger og holder regnskabet i balance. Herefter følger vi op med Danløn HR, hvor du blandt andet lærer om, hvordan du bruger de integrerede kontraktskabeloner, registrerer fravær og ved hjælp af Danløn app tidsregistrerer i henhold til de nye regler.

På anden kursusdag lærer du at håndtere de vigtige juridiske discipliner, der ofte følger med lønarbejdet. Vi gennemgår kontrakter, overenskomster og giver dig det fulde overblik over den nye ferielov.

Kurset afholdes over to dage - den 12. og 13. november 2024.

Kursusdag 7

Barsel og sygdom

På kurset om barsel og sygdom får du overblik over regler, forpligtelser, rettigheder og muligheder ved barsel og sygdom.

På kurset om barsel kommer du også i dybden med barselsfonde og refusion, og så vil vi naturligvis have fuld fokus på de nye barselsregler.

På kurset om sygdom kommer vi ind på kravene til både kommunen, arbejdsgiver og medarbejder, såvel som hvordan I i virksomheden kan arbejde med nedbringelse af sygefravær.

Kurset afholdes den 4. december 2024.

Det praktiske

Der er lukket for tilmeldinger

Alle kurser afholdes på adressen Engholm Parkvej 8, 3450 Allerød fra klokken 9.00 til 16.00.

Pris

Prisen for Danløn Lønuddannelse efterår 2024 er 28.000,- ekskl. moms.

Rabatten på 10% bliver automatisk fratrukket efter din tilmelding. 

Det får du med i prisen

Vi sørger for fuld forplejning alle kursusdage.

Du får kursusmateriale udleveret, og efter sidste kursusdag får du også et kursusbevis.

Undervisningsform

Kurserne foregår som fællesundervisning, og du får som deltager stillet en computer til rådighed på de dage, hvor det er påkrævet.

Der vil højst være 10 deltagere på holdet, så der er god tid og mulighed for sparring og dialog undervejs på kurset.

Særlige kursusbetingelser

Som følge af tilmeldigen vil du modtage en faktura på dit køb af Danløn Lønuddannelse efterår 2024. Vores afbestillingsbetingelser gælder lønuddannelsen som helhed og ikke hvert enkelt kursus i lønuddannelsen. Det betyder, at du kan tilbageføre dit køb og afmelde dig den samlede  lønuddannelse i henhold til vores almindelige kursusbetingelser på baggrund af den første kursusdato.