Danløn Grundkursus online

Når du deltager på Danløn Grundkursus online, lærer vi dig om basisfunktionerne, så du kommer godt i gang med Danløn.
Vores dygtige undervisere gennemgår alt fra login til oprettelse af medarbejdere og afregning af løn.
Kursusdagen byder også på opgaver, som du løser i en testversion af Danløn, som vi stiller til rådighed. Så er du helt køreklar til at lave løn, når du er færdig med kurset.
Du kan vælge mellem flere datoer og gennemføre kurset, uanset hvor du befinder dig.
Det lærer du på kurset
På Danløn Grundkursus online lærer du om basisfunktionerne i Danløn, og vi gennemgår blandt andet, hvordan du
- opretter en konto
- opretter en virksomhed
- opretter medarbejdere
- udbetaler basisferie
- laver en standardlønberegning
- laver en lønafregning og -betalinger
Undervejs i kurset vil der være opgaver af lettere karakter. Vi opfordrer desuden til, at der er en åben dialog, og der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.
Dine forudsætninger
Du behøver ikke have nogen særlige forudsætninger for at deltage på Danløn Grundkursus online. Kurset er for dig, som er ny inden for Danløn og måske heller ikke har arbejdet med løn tidligere.
Ønsker du at blive dygtigere til Danløn og få en dybere forståelse for de enkelte funktioner i Danløn? I så fald anbefaler vi, at du fortsætter på Danløn Videregående kursus online.
Har du brug for at lære noget mere specifikt om bestemte funktioner i Danløn? Så er vores modulopdelte kurser - Danløn online Modul 1, Modul 2 og Modul 3 - måske noget for dig. Her er tale om kortere online kurser, der går i dybden med bestemte funktioner i Danløn.
Dit udbytte af Danløn Grundkursus online
- Du lærer at oprette en Danløn-konto, en virksomhed og medarbejdere
- Du lærer at angive blandt andet løn og personalegoder
- Du kan udarbejde og godkende løn til dine medarbejdere
- Du kan overføre løndata til dit regnskab
Det praktiske
Danløn Grundkursus online er et heldagskursus fra kl. 9.00 til 16.00. Kurset afholdes via Microsoft Teams.
Pris
Det koster kr. 2.995,- ekskl. moms at deltage på Danløn Grundkursus online.
Det får du
Når du tilmelder dig, får du en e-mail med en bekræftelse. Umiddelbart før kurset afholdes, modtager du dit kursusmateriale på e-mail. Efter endt kursus modtager du et kursusbevis på e-mail.
Undervisningsform
Du vil blive undervist af Vibeke Nørly.
Vi kombinerer klasseundervisning, som du kender det fra et fysisk kursus, med praktiske opgaver, og vi lægger op til spørgsmål og dialog blandt deltagerne.
Vi ønsker højst omkring 15 deltagere på kurset, så der er god tid til hver deltager og mulighed for sparring undervejs.
Tilmelding
Du kan se de aktuelle datoer i tilmeldingsformularen. Vi anbefaler, at du læser vores kursusbetingelser, inden du deltager i kurset.
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at skrive til kursus@lonskolen.dk.