
Susanna Christina Møller
Content CreatorNye regler for orlov og ansættelsesretlig beskyttelse - få overblikket her
Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at der fra august og over de næste år træder en række nye regler for orlov og ansættelsesretlig beskyttelse i kraft. Lønskolen giver dig overblikket over reglerne og deres ikrafttræden.

Konkret vedrører de nye regler retten til omsorgsdage til pasning af pårørende, ansættelsesretlig beskyttelse af omsorgspersoner og forældre på orlov såvel som forlænget orlov til forældre til trillinger eller flere børn.
Den nye lovgivning er baseret på et EU-direktiv og har til formål at skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet og bidrage til en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.
Fem årlige orlovsdage til omsorg
Alle lønmodtagere får nu ret til at afholde fem omsorgsorlovsdage i hvert kalenderår til at yde omsorg for egne børn, forældre, en ægtefælle, partner eller en person i samme husstand som lønmodtageren. Dagene kan afholdes både i en sammenhængende periode og som enkeltdage. Som arbejdsgiver har du ret til at kræve lægelig dokumentation for behovet for omsorg.
Lønmodtageren skal selv betale for orlovsdagene - og hvis retten ikke udnyttes, bortfalder dagene.
Retten træder i kraft den 2. august 2022. I overgangsperioden fra ikrafttræden og frem til den 31. december 2022 vil det være muligt at afholde to orlovsdage.
Ansættelsesretlig beskyttelse
Samtidig med retten til orlovsdage til omsorg indføres ansættelsesretlig beskyttelse af
- medarbejdere på omsorgsorlov
- forældre på barselsorlov
- sociale forældre, som fra 1. januar 2024 tager del i barselsorloven
- nærtstående familiemedlemmer, som fra 1. januar 2024 deler barselsorlov med en soloforælder
Beskyttelsen betyder, at en medarbejder, der udnytter sin ret til orlov, har ret til at vende tilbage til samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige.
Mere orlov til forældre, der får tre eller flere børn
Forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel får samtidig ret til 26 ugers ekstra orlov med ret til barselsdagpenge.
Retten træder i kraft den 1. januar 2023.
Vil du vide mere?
Der er mange regler at holde styr på. Vil du vide mere om HR og personalejura, kan du med fordel tilmelde dig et af Lønskolens mange kurser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Emner:
Relaterede artikler

Nu skal du snart til at tænke over ferielov igen
Det er tid til igen at sende ferieloven en kærlig tanke. Snart er det nemlig tid til at den 5. ferieuge skal udbetales, hvis ikke den er blevet brugt. Så hvis du har arbejdet hele året og afholdt mindst 4 ugers ferie, kan den 5. ferieuge enten overføres til næste ferieår eller udbetales sammen med l…

Anne Skov Lykke Rasmussen
Field Marketing Manager
Nye regler om arbejdsmiljø: Skift nu den spisebordsstol ud!
I næsten to årtier har fremtidsforskere og arbejdsmarkedseksperter talt om, at vi var på vej mod et arbejdsmarked, hvor man kunne og ville arbejde alle steder – hjemme, på stranden eller i toget. Men trods snak og muligheder, var arbejde uden for kontoret noget, som kun de færreste gjorde og ofte ku…

Mette Nørlem
Jurist og ansættelsesretlig ekspert
'Løn - det klarer systemet vel?'
'Er det egentlig ikke bare at trykke på en knap?' Udsagn som disse hører man faktisk ikke så sjældent. Som lønbogholder er du selvfølgelig helt klar over, at virkeligheden er en ganske anden. Løn er ikke bare noget, som enhver kan sætte sig ned og ordne. En lang række love og regler knytter sig til …

Susanna Christina Møller
Content Creator
Større løngennemsigtighed på vej
Hvad kollegaen får i løn er normalt ikke noget, vi taler om. Vi ved det nemlig ikke, da den individuelle løn ofte er tabu i Danmark. Det kan dog meget vel snart være fortid, da EU har vedtaget et direktiv, der netop skal sikre større løngennemsigtighed.
